Janko humper oftere rundt i fængselsgården nu. Det ser lidt mere stabilt ud efterhånden. Og man kan igen se hans ansigt for plastre og forbindinger. Gipsen på armen er der endnu. Han er også ved at finde sit gamle selv igen. Da han vraltede forbi Liams område på sin morgentur, stoppede han op og udså sig Liam i flokken. Så lo han. Hånligt. Sådan overdrevet hånligt. Jeg tror, han har set for mange B-film. Han lo ligesom skurkene gør i dem. Og så lod han som om, at han tog en bagfra. Det virkede. Liam fløj op. Hvis ikke der havde været folk imellem til at stoppe ham, havde Janko fået en tur mere. Men så havde det været foran alle, og ingen ville kunne holde hånden over Liam. Selv Morten ville komme til kort. Janko blev stående, og det endte med, at Liams folk måtte trække deres leder væk. Hvorfor gjorde Janko det? Han kan regne ud, at det betyder en ny runde prygl. Hvad vandt han ved at pisse Liam af? Selvfølgelig blev jeg ræd for, at det havde noget med mig at gøre. Det blev ikke bedre af, at Liam kaldte mig over senere. Jeg hænger normalt ikke ud sammen med ham, men jeg kommer, når han kalder. Det skylder jeg ham, vel. Han havde tænkt på noget. Han ville gerne have, at jeg så hans familie. Konen og deres barn. Og så skulle jeg se, om der var noget underligt. Noget der virkede forkert. Mere sagde han ikke. De to kom på besøg senere. Liam havde givet Morten besked på, at han skulle gøre besøgsrummet klar, og jeg skulle gøre det rent bagefter. På den måde ville jeg få familien at se. Morten virkede nervøs, da han hentede mig. Jeg nåede ganske rigtigt at se hende og ungen. Liam var en anden sammen med dem. Han pjattede med knægten. Kyssede og krammede hende. Han kunne have været en hvilken som helst familiefar. Liam har fundet en kvinde fra en anden liga. Hun var smuk. Virkelig. Lige så rødhåret som Liam, men hun kan træde ind på et hvilket som helst modelbureau og få cheferne til at klappe grisk i hænderne. Det kan han på ingen måde. Men Liam havde ret. Der var noget galt. Ikke med hende. Men med knægten. Han havde sort hår. Kulsort. Hvis jeg ikke tager fejl omkring min genetiklærdom, kan det ikke lade sig gøre. To rødhårede kan ikke få et sorthåret barn. Så Liam kan ikke være barnets rigtige far. Jeg er dårlig til at vurdere alder på børn, men jeg tror, knægten er lavet, mens Liam har været herinde. Liam og fruen går til den, når hun er her alene, så det kan sagtens lade sig gøre. Men der må altså være andre, hun hygger sig med. Janko! Hun har knaldet med Janko før. Bliver hun ved med det? Hold nu kæft, hvis det er rigtigt. Hvis Janko er far til knægten. Hun kan sagtens komme som besøgende til Janko også, uden Liam ville opdage noget. Heldigvis kan jeg finde ud af det. En af mine gamle venner udenfor murene laver DNA-profiler. Da jeg gjorde rent i besøgsrummet, fandt jeg rødt hår fra hende, Liam og nogle sorte fra knægten. Lidt senere lykkedes det mig få fat i en af Jankos forbindinger fra en skraldespand. Jeg har alt det DNA, jeg skal bruge til profilerne. Hår og forbinding ligger klar i posten. Når jeg får DNA-profilerne, ved jeg, om Janko er far til Liams barn. Det bliver Jankos dødsdom. Og jeg bliver fri af min gæld. Både til Janko og til Liam.
