Hitlers drøm døde ikke med ham!

"...Auschwitz var historiens største laboratorium. Nazisterne havde brugt mennesker som forsøgsdyr i stedet for rotter og mus..."

 

Året er 2024, og verdens øjne er rettet mod Paris og de olympiske lege. Sportsagenten Daniel Lerner er en del af et gammelt broderskab, der siden antikken har vogtet over legene og det olympiske ideal. Der virker til at være harmoni i gruppen, indtil Daniel kommer på sporet af et bedrag, han aldrig havde forestillet sig.
7-kæmperen Helen Waldens var oprindelig udpeget til at blive legenes dronning, men en kræftsygdom har spoleret hendes ambition om at stå øverst på sejrsskamlen. En nat ved Vesterhavet opdager hun, at der er noget andet galt med hende. Det skal vise sig at være langt mere skræmmende end hendes cancer.
Samtidig kæmper DNA-forskeren Martin Lindvad med at forstå sin kone, da en gammel nøgle prydet med et hagekors giver ham et afbræk fra problemerne i hjemmet og sender ham til Prora, Nazitysklands enorme feriekompleks. Gemt i en krog af betonblokkene dukker en lille, uanselig ting op, som leder Martin på sporet af et hemmeligholdt nazistisk projekt. Et projekt der skulle føre Hitlers største vision ud i livet.
Efterhånden som de tre hver især får gravet i deres egne mysterier, spindes deres skæbner sammen, og en ubærlig sandhed afsløres.

Aryan er en historie om jagten på det perfekte. Som grækerne gjorde, som nazisterne gjorde det, og som man kunne gøre det i dag.

 

Aryan kan blive din for kun 110 kr. Skal den leveres hjem til dig, er prisen 155 kr. Til den pris får du den naturligvis signeret, og jeg smider en lille hilsen i. Skal den bruges som gave til en ven, så fortæl mig hvorfor netop den bog er interessant. Så kan jeg gøre hilsnen personlig. Se under kontakt for bestilling.