13. juli
De kom i dag. DNA-profilerne. Jeg tror, jeg ved, hvordan det hænger sammen nu. Profilerne får det hele til at give mening. Men jeg bliver nødt til at være sikker, og det kræver en ny runde af test. For der er åbenbart lavet en DNA-profil ekstra. Der må have været et hår fra en tredje person i besøgsrummet.
Jeg har bare et problem. Et kæmpe problem. Brevet med profilerne var åbnet, da jeg fik det. De sataner til betjentene har kigget det igennem. Jeg aner ikke, om de er kloge nok til at finde ud af, hvad det betyder. Hvis de gør, bliver der ballade. Hvorfor skulle en indsat pludselig få lavet DNA-profiler? Så de kan ikke være interesseret i, at jeg graver videre i det her.
Måske de ligefrem kunne finde på… Shit. Det kunne han godt. Jeg er jo ingenting herinde.
Jeg må have gemt de her papirer. Kisten i min celle og den gamle hængelås. Dem kan jeg bruge. Men hvad hvis der sker mig noget? Koden til låsen. Jeg kan lave en gåde. Så kan de finde koden ud fra mine skriverier her. De seks sider, jeg har skrevet de sidste par måneder.
Det første tal i koden skal være resultatet af regnestykket fra den første seddel.
Det andet tal skal være de markerede bogstaver fra den 7. juni.
Det tredje skaber jeg med sedlerne her, når vest er opad.
Det fjerde er nummeret på den rigtige far. Nu ligger jeg DNA-profilerne sammen med det her brev. Sådan nogle er nemme at tyde. Alle stregerne i barnets DNA-profil kan kun komme fra moren og faren. Så de streger i barnets profil, der ikke kommer fra moren, må være fra faren.
