Stærkt gået!
Hvis nogen finder det her, er det fordi, der er sket mig noget. Så er jeg her nok ikke mere.
Det ekstra sorte hår kan kun komme fra Morten. DNA-profil nummer 3. Det var ham, der gjorde besøgsrummet rent og klar, inden konen og ungen kom. Jeg bliver nødt til at få lavet en DNA-profil på et hår, jeg ved, der kommer fra ham. Men det kan faktisk kun være ham, der er faren.
Giver det mening? Altså Liams kone har måske noget med mørkhårede mænd. Hun har jo haft noget kørende med Janko. Og Morten er italiener.
De møder hinanden hver gang, hun er her for at besøge Liam. De lærer hinanden at kende. Hun falder for en flot mørkhåret fyr, som kan være der for hende, mens hendes mand sidder i brummen. Og så har hun en simpel måde at takke ham på.
Så det var ikke Liam, der havde noget på Morten. Det er Morten, der må have skidedårlige samvittighed over det, han har gjort. Så han giver Liam særbehandling.
Men finder Liam ud af det, ryger det samarbejde. Og nok også hovedet på Morten. Han vil gøre alt for at holde det her skjult. Og mit liv er nok ikke meget værd i hans øjne.
Hvis du finder det her, vil du så ikke give det til politiet. På den måde er der en chance for, at Morten kan få sin straf for drabet på mig? Han hører til herinde med os andre.

 

Jeg håber, du hyggede dig med historien. Har du lyst til mere fra min hånd, kan jeg foreslå mine bøger. Fx min nyeste Aryan, hvor videnskab og historie smelter sammen. Hvor de grusomme forbrydelser fra nazisternes koncentrationslejre kobles med moderne genteknologi. Den er ret god, hvis jeg selv skal sige det. Og så får du den her på messen for 110 kroner.
Men først og fremmest tak fordi du legede med. God krimimesse.
De bedste hilsner
Philip Hallenborg